Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

Simulering af farvet læsefolie

Du kan skifte farve på websiden for at få en fornemmelse af, hvordan farvede læsefolier virker. Farverne på din skærm kan afvige mere eller mindre fra farverne på læsefolier. Hvis det føles behageligt med en eller flere af farverne, vil du sikkert også kunne få glæde af at læse bøger eller andre trykte medier med en farvet læsefolie lagt hen over teksten.

Du kan bestille farvede læsefolier her

KLIK PÅ EN FARVE FOROVEN FOR AT FÅ SIDEN TIL AT SKIFTE FARVE.

Fyrtøjet

Af H. C. Andersen (1805-1875). Udgivet 1835.

Der kom en soldat marcherende henad landevejen; en, to, en, to – han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: »God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!«

»Tak skal du have, din gamle heks!« sagde soldaten.

»Kan du se det store træ?« sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. »Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strik om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, naar du råber på mig!«

»Hvad skal jeg så nede i træet?« spurgte soldaten.

»Hente penge!« sagde heksen, »du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er allesammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; men der sidder en hund, der har et par øjne, så store som et møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredie kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!«

»Det var ikke så galt« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«

»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede!«

»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.

Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene så store som tekopper og gloede på ham.

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! der sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.