GYSERSLOTTET (komplet)
kr. 2.450,00
Gyserslottet (af Ina von Barm) er et meget populært undervisningsmateriale til indlæring af bogstaver i indskolingen. De 29 bogstaver er knyttet til hvert sit bogstavvæsen, der flytter ind på slottet efterhånden som bogstaverne læres.
GYSERSLOTTET (komplet) består af 6 dele:
- Kopimappe
- Oplæsningsbog
- CD med 29 historier om bogstavvæsenerne
- Lamineret plakat forestillende Gyserslottet (70 x 100 cm)
- 29 bogstavark med hver sit bogstavvæsen
- Ulamineret beboerplakat med alle bogstavvæsenerne (42 x 60 cm)
Alle delene (og andet) kan købes enkeltvis — Gyserslot-kategorien
Bestillingsnummer: 12912
Bogstavvæsenerne er alle beskrevet i hver sit kapitel i oplæsningsbogen. Alle kapitlerne er indlæst på den medfølgende (nye) CD. Hvert nyt bogstav introduceres med højtlæsning om den pågældende gyserfigur.
Materialet indeholder de 29 figurer lige til at klippe ud og laminere. Selve Gyserslottet er en stor lamineret plakat (70 x 100), der følger med materialet. Børnene kan selv bestemme, hvem der skal bo hvor. De kan flytte rundt på figurerne, lege med dem, tegne dem af og bruge dem til spil og små teaterstykker m.m.
Kopimappen indeholder desuden en udførlig vejledning til arbejdet med ”Gyserslottet”, og for hvert bogstav er der ideer til, hvordan børnene kan arbejde med det nye bogstav både auditivt, visuelt, taktilt og kinæstetisk. 2. udgave af Gyserslottet indeholder endnu flere ideer.
Det faktum, at alle 4 indlæringskanaler (perceptuelle strenge) tilgodeses, sikrer at flest børn får størst muligt udbytte af bogstavindlæringen.
Efterhånden som børnene møder flere og flere figurer, er der ideer til spil, sange m.m., der langsomt inddrager flere og flere bogstaver.
Spil og andre materialer fremstilles efter udførlig opskrift og tegninger fra mappen, og der lægges op til, at børnene deltager i fremstillingen.
Sjovt for både drenge og piger – og for de voksne
Gyserslottet er et læringsstilsmateriale, der griber den første bogstavindlæring an på en helt ny måde.
Ude i Mørkeskoven bor bogstavvæsenerne. 29 er de i alt, hver med sit særpræg og sin egen lille historie, der selvfølgelig indeholder ord med det bogstav, figuren repræsenterer. Der er f.eks. den blå bangebuks, der er bange for alt, hvad der begynder med b. Allermest er den dog bange for at tabe bukserne, derfor går bangebuksen altid med bælte. Efterhånden som børnene hører historierne, flytter figurerne ind på et gammelt faldefærdigt slot – Gyserslottet.
Pigerne er normalt nemme at få med, men Gyserslottet er også drengene vilde med. Og så er det ovenikøbet sjovt for de voksne. Gyserslottet er et "åbent" system, hvor lærernes og børnenes egne ideer kan inddrages og give anledning til helt uforudsete muligheder for at tage interessante emner ind i Gyserslot-regi. På grund af denne åbenhed og fleksibilitet finder undervisningen sit eget unikke særpræg og afveksling i hver enkelt klasse, hvor Gyserslottet anvendes. Slip fantasien og kreativiteten løs!
Eksempel: I en klasse var ILDFLUEN blevet væk, og et af børnene sagde, at den nok var taget på ferie. Læreren tog straks ideen op og sørgede for, at børnene jævnligt "modtog" postkort fra ILDFLUEN, "sendt" fra forskellige steder i Danmark. Det førte til mange interessante stunder, hvor der blev kigget på Danmarkskort og snakket om alle de byer, som ILDFLUEN "besøgte".
Gyserslottet er skabt af Ina von Barm (RIP 2017)
- Ina var begavet med en vidunderlig indlevelsesevne i børnenes fantasiverden, hvilket afspejler sig i både Gyserslottet og hendes andre udgivelser – hun var et naturtalent, en ægte historiefortæller – selv som voksen bliver man fascineret
- Arbejdede som børnehavklasseleder på Søndergård skole gennem en årrække
- Begyndte at arbejde med læringsstile i 2003
- Kursus hos Dunn og Dunn august 2004
- Gennemgik kurset "Mange måder at lære på" hos SIS akademi
- Udgav foråret 2005 Gyserslottet (1. udgave) hos SIS Akademi
- Certificeret hos Dunn og Dunn januar 2005
- Holdt mange dags- og ugekurser for pædagoger, lærere og bh.kl. ledere.
- Liniefag i dansk
- Fokus på begynderlæsning
- Hun er savnet