Howard Gardners indledning til bogen:
Mange Intelligenser i Klasseværelset



Ud over mine egne værker eksisterer der nu et antal vejledninger til teorien om de mange intelligenser dels forfattet af mine egne folk i Harvard-projektet Zero, dels af kolleger i andre dele af landet. Med sin baggrund inden for specialundervisning var Thomas Armstrong en af de første undervisere til at skrive om teorien. Han har altid i mine øjne udmærket sig på grund af sine præcise forklaringer, det klare sprog, den brede referencerække og den lærervenlige tone.
Nu har han skrevet den foreliggende bog til medlemmer af the Association for Supervision and Curriculum Development. Idet den viser den "Armstrong-ekspertise", jeg næsten forventer fra hans side, er denne bog en troværdig og letlæselig fremstilling af mit arbejde, specielt henvendt til lærere, administratorer og andre undervisere. Armstrong har endvidere tilføjet nogle gode forbedringer : Begrebet "paralyserende oplevelse", der supplerer Joseph Walters' og mit eget koncept "krystalliserende oplevelse". Desuden forslaget om at lægge mærke til børns opførsel som en nøgle til deres intelligens, uformelle forslag om hvordan børn kan involveres i en undersøgelse af deres egen intelligens samt hvorledes man håndterer sit klasseværelse efter MI metoder.
Han har inkluderet adskillelige jævne og ligetil værktøjer, som gør èn i stand til at vurdere sin egen intellektuelle profil, at få styr på styrkesider og tilbøjeligheder hos de unge mennesker, man har med at gøre, samt at involvere børn og unge i spil og lege bygget op efter MI ideer. Han videregiver en klar idè om, hvordan MI klasser, undervisningsmetoder, læseplaner og vurderinger kan være. Hvert kapitel afsluttes med et sæt øvelser til hjælp med at opbygge forståelse og praksisser omkring det, man lige har læst.
Som Armstrong påpeger i sin introduktion, tror heller ikke jeg, at der findes nogen enkel og let vej til realisation af MI ideer i klasselokalet. Jeg er blevet ansporet og opløftet af den brede variation af måder, hvorpå undervisere rundt omkring i landet har gjort brug af mine ideer og jeg oplever intet problem ved at sige: "Lad 100 MI skoler blomstre". Fra mit perspektiv er det fundamentale i teorien at respektere de mange forskelle blandt mennesker, den mangfoldige variation i metoder, de lærer efter, de mange måder, de kan vurderes på samt det næsten uendelige antal veje, ad hvilke de kan præge verden. Fordi Thomas Armstrong deler denne vision, glæder det mig, at han her har lejlighed til at præsentere disse ideer og jeg håber, at læserne vil blive tilskyndet til at udvide dem på måder, der bærer den enkeltes specielle stempel.

-Howard Gardner.


Tilbage til Index
Tilbage til Index